Mountainbike for alle
Elsker du også blandet terrænkørsel - så hop på cyklen og kom med på tur
Træningen og praktisk info
Turene bliver ikke planlagt på forhånd af MTB-udvalget, da vejr, vind og andre aktiviteter ofte spiller ind.
Det er derfor turlederne i de enkelte grupper eller en fra gruppen, der står for planlægningen af en tur – man aftaler selv indbyrdes fra gang til gang.
Alle kørere kan foreslår ture, men så forudsætter det, at man selv kender turen, og er villig til at være turleder (evt. sammen med en anden).
Turlederens rolle er at sikre, at der lægges en rute, der er tilpasset gruppens formåen, så alle kommer godt rundt.
Da turene ikke er planlagt på forhånd, er det svært at annoncerer på hjemmesiden. Derfor vil annoncering
primært ske via Facebook. Dem der ikke er på Facebook, opfordres derfor til at lave en aftale med en, der kan videregive informationen.
Når der annonceres ture på Facebook, skal der stå, hvilken gruppe, turen henvender sig til.
Alle kan forslår ture, men som nævnt ovenfor forudsætter det, at man er villig til at være turleder, eller laver en aftale med en anden, som kender turen.
Ideer til ture:
- Dalum
- Hesbjerg Skov
- Vissenbjerg
- Næsby
- Hole Skov
- Davinde Grusgrav / Ibjergskoven
- Stavis Å / Ryds Å
- Stige Ø
- Enebærodde
- Tusindeårsskoven / Elmelundskoven
- Langesø
- Svanninge Bakker
- Næsbyhoved Skov / Åløkkeskoven
- MTB-Sporet i Ringe
Har du en MTB med forgaffel a la Rock-Shox Reba, er dette måske noget for dig!
Indstilling af forgaffel for at sikre behagelig kørsel
I venstre forben er der 2 luftkamre: Et i bund (negativ) og et i top (positiv). Ved ryttervægt på 72 til 81 kg skal der være påfyldt ca. 105-120 psi.
Større tryk i bund => bedre støddæmpning ved små huller.
Større tryk i top => mere stabil kørsel
Forskellen på top og bund må aldrig være større end 15 psi.
Når du sidder let på cyklen, bør forgaflen synke ca. 1-1,5 cm.
I bunden af højre forben (den med olie påfyldt) sidder der en fingerskrue, som virker ligesom en dørlukker – den regulerer tilbageslaget til dine arme, når du kører i et hul.
Det er vigtigt, at forhjulet bliver i sporet (virker ligesom støddæmperne i en bil).
Har du spørgsmål til ovenstående eller andet MTB-relateret, så er du meget velkommen til at spørge.
Venlig hilsen
Ove Rasmussen
HUSK AT FÅ LICENSEN GODT OG SYNLIGT MONTERET PÅ CYKLEN!
Det er vigtigt at licensen er synlig på cyklen – den SKAL sidde synligt således at det er nemt at kontrollere.
BESØG DOUGLASHUSET EFTER TUREN:
Der er etableret en terrasse på bagsiden af Douglashuset (restauranten på golfbanen) i starten af Nordsporet er der lavet og markeret et cykelspor som for MTB ryttere kan benyttes som indkørsel, det vil her være muligt at bestille mad og drikke i Douglashuset som så kan nydes på terrassen.