Cykelaktiviteter for alle
Vi er en stor flok glade motionscyklister, som nyder landevej og terrænkørsel i skoven - kom og vær med i et stærkt fællesskab
Træningen og praktisk info
Generelt om hold og træning
Det er bedst for alle, hvis holddeltagerne har nogenlunde samme niveau. Det er derfor nødvendigt at man cykler på det hold, som passer bedst til ens fysiske kapacitet. Hvis man er på et hold, som kører enten for langsomt eller stærkt til en, skal man bytte hold. Det er vigtigt at man forsøger at være realistisk i forhold til sit niveau, da både en svag og stærk rytter kan spolere træningen for de andre holddeltagere. Det er muligt at bytte hold løbende under hele sæsonen.
Den bedste holdstørrelse er på 8-12 personer, det kan derfor være nødvendigt at opdele i flere hold. Det er kaptajnerne som afgør dette, og det forventes at beslutningerne accepteres og følges. Hold som er for store vil udgøre en trafikmæssig fare, både for os selv og andre trafikanter.
Hvis der er få til træning, kan det i stedet være nødvendigt at slå holdene sammen. Når dette er tilfældet skal tempoet sættes efter den langsomste gruppe, der kan så indlægges bakkespurter, skiltespurter osv. for at de stærke ryttere også får mulighed for at udfolde sig. Det er kaptajnen som bestemmer tempoet, og det skal respekteres af alle.
Hvis der er punktering eller andre skader venter hele holdet til problemet er løst. Hvis en rytter kommer til skade er det kaptajnen som afgør om vedkommende kan forsætte. Hvis en person pga. skade er nødt til at forlade gruppen, skal det vurderes om en fra gruppen skal følge den tilskadekomne hjem.
Hvis en rytter er nødt til at forlade gruppen, inden træningen er afsluttet skal dette meddeles til kaptajnen, da der ellers kan blive tvivl om hvorvidt personen er kørt forkert, kommet til skade eller fået et materielt problem.
Der cykles i sommerhalvåret på racer m klickpedaler, om vinteren både racer og MTB. (ikke E-Bike)
Fra 1. april til 30. september Formiddagsholdet Tirsdag kl. 09:30 Fredag kl. 09:30 Søndag kl. 09:30 Mountainbike Efter aftale |
Fra 1. oktober til 31. marts Formiddagsholdet Tirsdag kl. 10:00 Fredag kl. 10:00 Søndag kl. 10:00 Mountainbike Søndag kl. 10:00 |
|
Alle dage mødes vi i buen, foran klubhuset, Stadionvej 25 5200 Odense V – få link til adressen nedenfor.
Formiddagshold.
Fra sæsonstarten april måned 2023 indføres der 4 formiddagshold ved stort fremmøde.
Baggrunden for dette er rytternes sikkerhed: ikke for store hold, større lighed i styrkeniveau, kommandoer når bedre frem til alle, mindre risiko for “elastikkørsel, vi fylder mindre på vejene, til gavn for den øvrige trafik!
(se i øvrigt mere under fanebladet “selve træningen”)
Der vil blive foretaget en evaluering efter 2-3 måneders forløb.
Gældende for alle hold, vil der ikke blive angivet en gennemsnitshastighed, da denne afhænger valgt terræn og vejrforhold den givne dag.
F1:
Dette hold er for vore meget øvede og hurtige ryttere. Der vil være forskellige holdkaptajner på dette hold.
F2:
Dette hold vil have den største tilslutning med ryttere, som ikke kan holde samme tempo som F1 over en længere distance.
På dette hold vil der være ryttere som rykker op på F1 ved lavt fremmøde på F1. Ligeså kan der være ryttere der rykker ned på F3 ved lavt fremmøde der.
Der er normalt kaptajnsdækning.
F3:
Dette hold består fortrinsvis af ældre og erfarne ryttere, men også yngre og knap så erfarne ryttere, der ønsker et mere moderat tempo.
Kaptajnsdækning varetages af flere ryttere.
F4:
Dette hold er både et indslusningshold for uerfarne ryttere, samt nogle ryttere der kører i et mere adstadigt tempo, det er dog ikke et “cafe-hold”.
Der er fast kaptajnsdækning på holdet.
Holdene stiller op før start på faste områder foran klubhuset.
Holdkaptajnerne fra F1 og F2 vurderer om der skal køres med 3 eller 4 hold den pågældende dag. Dette kan indebære, at ryttere fra F2 , kan rykke både på F1 eller F3 , for at holdstørrelserne bliver så homogene som muligt.
En holdstørrelse på 8-12 ryttere vil være tilstræbt – både i forhold til det sikkerhedsmæssige og trafikalt hensyn.
I vintersæsonen fra oktober til marts måned, vil der normalt kun være 3 hold.
Princippet er ens for de alle hold, bortset fra at den kørte distance varierer efter det tempo som holdet kører med.
Opbygningsperiode
April til midt maj
Der trænes med moderat tempo. Turene er i starten 45 – 50 km, men eftrhånden som det bliver længere lyst bliver turene længere. Søndagsturen 60-70 km. I perioden øver vi os i gruppekørsel og tekniktræning.
Grundformen opbygges i denne periode.
Specialtræning
Midt maj til slut juni
Turene er nu 50-75 km og de er mere krævende. Søndagsturen 70-100 km. Der køres skiltespurter, bakkespurter og intervaltræning. Tempoet bliver gradvis højere.
I denne periode rykker formen meget, og man kommer hurtigt efter de andre, hvis man ikke passer træningen regelmæssigt.
Vedligeholdelse
Juli til midt august
Turene har samme længde som i foregående periode. Mange er på ferie så holdene er ofte mindre. Der køres mest paradekørsel.
Formen fra foregående periode skal vedligeholdes i denne periode, og udholdenheden bedres.
Konkurrence + Aktiv nedtrapningsperiode
Midt august til oktober
Her skal vi udnytte den form, vi har opnået. Tempoet skrues op. Der køres igen mange skiltespurter og bakkespurter. Efterhånden som de lyse timer bliver kortere, bliver turene det også, men der forsøges at holde det højere tempo.
Den periode hvor formen er som bedst, kan udnyttes til at deltage i efterårets løb.
- Kurt Skov
- Mobil: 2946 9442
- Mail: cykling@ogfmotion.dk